Kære velkomne, som lytter nu.
Du har i de forløbne dage stillet spørgsmål, som jeg blandt disse ord, vil svare dig på. Du er en af flere, som havde spørgsmål til vejen hjem, til enheden og freden. Sæt dig nu godt til rette, mærk med din vejrtrækning, at freden er det første som sænker sig hos dig nu. Opdag at vi er sammen nu i denne stund, og mærk at du er elsket med hvert ord og imellem hver linje hér. Vid at du er og var det altid, for du er med os, en del af os – som igen er en del af noget større. Velkommen til!
Dette er et symbol på et billede af dig – af din ånd og den personlighed du viser dig igennem nu. Deri er du én. Der har du hjemme nu, og når du vedkender dig dette, er der fred.
Du tænker måske: Min ånd er stor, smuk og viis, mægtig og strålende – gid min personlighed var lidt bedre, lidt større, lidt smukkere. Men ser du, at du dømmer dig selv? Ser du, at du ønsker at være noget, du allerede er? Se godt på billedet. Alt dette er du, og mere til.
Personligheden – det lille fine ego – er den, du skal elske som din ånd. Din ånd savner intet og ejer intet, den ER. Den modtager alt med glæde og giver dig kærligt alt du ønsker. Din ånd har ikke brug for din kærlighed, thi den ER kærligheden selv.
Så tag dit lille fine ego kærligt til dig og lær det, at du elsker det i alt, hvad det viser dig. Ego viser dig alt, du har brug for, for at finde hjem. Det lyser op hver gang, det har brug for at blive elsket. Adskil dig ikke længere. Bliv hos dig, hvert øjeblik. Det har du brug for, for at være én.
Når du møder ufreden gennem din næste, da er det personligheden, som møder den for dig og viser dig, at du virkeligt har brug for at modtage denne modpol til din fred. Modtag den som et elsket og savnet familiemedlem – som dig selv. Når du farer vild og ikke kan finde vejen hjem, da søg lyset som skinner igennem personligheden.
Det er en dyb misforståelse at personligheden eller det lille fine ego begår fejl eller er utilstrækkelig – det findes ikke! Det er blot en tanke, som ikke hører hjemme i dit virkelige hjem.
Det er en dyb misforståelse at personligheden har en værdi, som adskiller sig og dig fra din ånd. Personligheden er som den fineste diamant, igennem hvilken din ånd lyser. Personligheden er den som tillader lyset at passere, den som villigt lader sig gennemlyse, for at du med din kærlighed kan samle dig til én. Den tillader det hele at blive tydeligt for dig.
Så tag imod alt, den viser dig. Vi ved, at du til tider opdager noget, du ikke helt bryder dig om. Måske noget du opfatter som ukærligt eller ubærligt. Men det er netop dette, du har brug for at vise den største opmærksomhed. Netop deri fortæller din personlighed om savnet af ømhed og rummelighed, og om din mulighed for at opøve den betingelsesløse kærlighed, du har brug for, for at være én – for at komme hjem.
Din personlighed vil så gerne elske, så giv den af din uendelige kilde dertil. Gør det hver gang den lyser op og kalder på dig.
Forstår du, kære du, som lytter så stille og opmærksomt nu, at den kærlighed, du troede du skulle give til os, til det du opfatter som guddommeligt, til engle og mestre m.fl., skal gives til dig. Forstår du, at du er mesteren selv, som bærer den kærlighed, der er brug for? Du er den, som med din rummelige uendelige kærlighed kan give dig fred.
Giv dette til dig selv – at din personlighed er din ånd værdig! Lad alt ske og træf dine valg dette lys, som er enheden i dig.
Jeg har talt til dig som den enhed du er. Jeg ser din personlighed lytte og tage imod sin ånd. Jeg ser dig favne dem begge nu.
Jeg er Lene og Minjaia, medrejsende og ved din side nu.
Minnaiah 