Kære velkomne du, som i dette øjeblik, hvor du læser, mærker trangen til at forstå fred dybere end før. Du er med i denne samtale, for at lære på hvilken måde, du virkeligt kan opnå den fred, du har brug for i de situationer, som fik dig til at søge.
Jeg vil så gerne, at du med mig ser, at alt i livet, både det nære og det fjerne, blot er bevægelse. Tanker, følelser og kroppe – ja hele universet er i konstant bevægelse. Vi bevæger det hele, nøjagtig som vi lader det hele bevæge os. I denne tid bliver det mere synligt, at vi bevæger os mod samme mål, nemlig fred. Det kan synes vanskeligt at forstå, da fredens modpoler, f.eks. uenighed, forekommer virkeligt aktive. Men se, blot for et øjeblik, at det er den modsatte pol i hver bevægelse, der trækker os mod balance.
Så tak først dig selv, for at have været med til at skabe dit liv med situationer – bevægelser – der gav dig incitament til at ønske at lære om fred. For det er et stort og vigtigt ønske. Ikke bare for dig, men for alle omkring dig, og dem som er omkring dem.
Al bevægelse spreder sig som ringe i vandet. Så vi takker alle, der skaber de mange bevægelser, der vækker ønsker om fred.
I dag – uanset hvilken dag du læser – vil det være muligt for dig at vælge den sikre og lette vej til fred i al din gøren og laden. Det eneste du har brug for, er viljen til at takke. Viljen til at møde taknemmeligheden i alle forhold – både som modtager og som giver.
Forestil dig nu en af din hverdags situationer, som du oplevede som ufredelig. En situation, hvor du mærkede din vrede, irritation, stædighed eller måske sorg – dine grænser for åbenhed. Giv dig selv al den plads, du har brug for. For alt det du mærker, er mere end velkomment. Ser du, at det er dit bidrag til det, som skygger for din fred? Så tag kærligt imod det. Undersøg det, forstå det og lad det være din bedste ven og rådgiver nu. Det fortæller dig om det, du har brug for.
Personligheden, det lille jeg – det lille fine ego, som nogen kalder det – som hér skal bruges som kanal for dit virkelige sande selv, fortæller dig, at det har brug for f.eks. trøst, at få ret, oprejsning, hjælp osv. osv. Men lad nu dit virkelige selv tale, og fortælle sandheden om hvad du har brug for at lære nu. Det lille jeg vil helst ikke lære så meget, for det bliver så ked af det, når det bliver klar over, at det ikke ved og kan alt allerede. Men, som ethvert barn, har det brug for at blive taget ved hånden, så det trygt tør lære det næste.
Den første læring mod freden i alle forhold og relationer handler om at vide og bekende sig til, at enhver situation søger sin fred og kender den på taknemmeligheden.
Så, kære fredssøger, næste gang du møder din modsætning i en situation og relation, den som hjælper dig med at mærke de tanker og følelser i dig, som endnu ikke er helt fredelige, så hils den kærligt og taknemmeligt velkommen. Mød den med rank ryg og det største smil og vid, når du går fra den, at den ophører med at være din modsætning, når du finder dens læring til dig, som skaber taknemmelighed.
Læringen vil sætte dig fri netop der, hvor du følte dig bundet til en tanke eller følelse, der skabte spænding.
Det er et stort stykke arbejde for det lille jeg. For det vil ofte tænke: “Jamen skal jeg da virkelig finde mig i…….., skal jeg da virkelig lade mig træde på, overhøre, osv.?” Nej, kære lille jeg, sådan er det aldrig. Men så længe du tror det, vil du opleve situationer, der leder dig hen mod at tro eller rettere vide noget andet – noget der er mere hensigtsmæssigt for dig.
Næste gang, kære, vid at der er stor fred i vente. Det eneste du skal, er at skabe den ved at søge situationens læring til dig om, hvad du nu kan takke for at blive sat fri af, og hvad du herefter kan modtage.
Vid, og dette er vigtigt: at dybest set sker intet for at skade dig, alt sker for at lære dig om at skabe fred af din væren i hvert øjeblik. Ved du det, vil alt føre dig til stor glæde ……. og fred.
Det er en fantastisk forvandling at mærke og for os at betragte.
Jeg er Lene og Minjaia ved din side.
