Kære du, som har taget dig tid til at læse mine ord. Tak, for jeg har brug for at dele dem med dig.
Vi er i en tid med store omvæltninger. Som mennesker udvides vores evner til at sanse hele det mægtige væsen vi er. Det sker gennem hændelser med opdagelsen af følelser, vi måske ikke bryder os om eller vil være ved. “Nej”, siger vi måske, “sådan er jeg ikke! Sådan har jeg aldrig været, tænkt eller følt.” Men, det er jo ikke helt sandt, for det er jo netop det som sker nu. Vi opdager noget, vi aldrig troede var eller skulle blive, og vi opdager det lige nu. Det er sandheden om os nu!
Og det er fantastisk, at det er lige nu, for det giver os muligheden for at skabe et nyt nu, hvor vi kender os selv endnu bedre, og derfor langt bedre kan være det, vi allerhelst vil være.
I min tid før nu, ville jeg have sagt: “Jeg vil helst være kærlig, rar, rummelig, omsorgsfuld……”, og meget mere af samme slags. Men i min tid nu, vil jeg allerhelst være sand. Og jeg ønsker mig, at du er det samme. For den største kærlighed er den, som rummer sandheden i hvert nu.
Kan du rumme sandheden om dig? Det er din store opgave her. Og den næste er, at lære din næste at gøre det samme. Lad os vise hinanden, at vi kan bære og rumme os selv. At vi kan tage det fulde ansvar for vores fantastiske væren kærligt til os, og dermed lade universets levende vide, at vi er elskede.
Englen bor i os alle, som en nødvendig og medfødt del af os. Den elskede, ønskede og savnede. Den er en del af vores sande væsen. Den som rummer alt vi er. Så, kære du som læser, hils dit englevæsen hjerteligt velkommen til, og vær nu hele dit væsen. Elsk med dit englevæsens hjerte din menneskelige gøren og laden. For den tjener dig nøjagtig, som du har bedt den om.
Der ligger til dig en uendelig strøm af ubetinget og grænseløs kærlig kontakt klar. Og den vil ramme dig indefra som en fyrværkeri af glæde og fred i hvert øjeblik, du vælger at være den menneskelige engel, der rummer sandheden om dig. Din frihed til at være dig er din, deri ligger dit frie valg.
Mennesket har som gave fået muligheden for bevidst at vælge sin væren nu. Så, kære, vælg at være. Det er alt du har brug for.
Jeg er Lene – medrejsende ved din side.
