Kære fine du – fredstjenende menneske – som kalder så dybt på at forstå de indre bevægelser, som ryster både Gaia og menneskeværen nu. Velkommen til endnu en samtale, som vil kalde på din forståelse for balance og ligevægt.
Gaia, den fine, for jer grønne, planet ændrer nu sit fokus og udvider sin væren med hele sit potentiale. Dette var altid planen, og hun er med jeres hjælp nu klar til, at yde det, som er nødvendigt, for at det fysiske hjemsted for menneskelig væren udvikler sig til at modtage den væsensstruktur, de nye beboere kommer med. Gaia er et mægtigt væsen, en søster i jeres åndelige familie, der glæder sig over slægtsbåndet mellem jer.
Hendes vej er jeres! Og således er de bevægelser, som kaster hendes hidtil ukendte potentiale ud, som et bølgende lyshav for jer, de samme som vækker hele jeres sjæls potentiale til synligt liv nu.
I bærer med jer sjælens erfaringer og potentialer fra mange liv og eksistensformer. Den kalder på jeres opmærksomhed. På at I tillader den nu at bringe sig til stede i hele sin væren gennem jeres menneskelige eksistens nu. I mærker den i al jeres gøren og væren, som en fantastisk medspiller, der viser jer alle de muligheder, I har for at skabe ligevægt i dét, som er jeres selv.
Modtag muligheden for at skabe ligevægt i ethvert øjeblik. Dette er mit råd til dig, kære menneske, i denne nat. Du oplever måske tristhed fra din sjæls gemmer, da fyld vægtskålen med glæde, så der er ligevægt. Måske du oplever fravær, da fyld vægtskålen med nærvær i lige mængde. Møder du vreden, da giv den samme vægt af accept.
Forstår du mit budskab, kære? Forstår du, at det som sker nu, blot er din sjæl, som banker på og fortæller dig, at du er klar til at rumme det hele, at bruge det hele, at udstråle det, så din tilsynekomst bliver ligeså synlig, som jeg er det i en fuldmånenat. Forstår du, at alt dette altid var dit potentiale, men at du nu, ved din ihærdighed og dine kærlige anstrengelser, har bragt din væren til et niveau, hvor det er muligt for dig at forbinde din vågne bevidsthed til det hele – til dig dybest set.
For hver gang du møder et potentiale og balancerer det på vægtskålen vil endnu en af dine stråler folde sig ud og blive tilgængelig for din bevidsthed. Ser du, at du derved gennemlyser dit eget væsen – den stjerne du er.
Således ser jeg dig.
Jeg er månen i dyb taknemmelighed for din lytten og dine anstrengelser nu.
