Velkommen til og tak for at du møder mig hér. Jeg er månen, den nye! Klar til sammen med dig at søge, finde og udtale det du dybest set ønsker at manifestere nu.
Vi er belyst og under indflydelse af den astrologiske jomfru, som viser og fortæller os om enhed. Du er både skaberen og det skabte – faderen, moderen og materien. Du er ét.
Så i denne tid er budskabet til dig:
søg dig og alt det du søger, som en del af dig, for det er dér, du finder det. Lad din søgen handle om at være ét med dig selv, og sæt dig som mål, at din bevidsthed kender dig og leder dig som hel i hvert øjeblik.
Kære hele menneskelige engel, som mødes med mig nu, hvad ønsker du da at manifestere? Hvad ønsker faderen og moderen i dig at skabe? Hvilket barn er den nye sandhed om dig, du skaber nu? Således er enheden. Den du er – den vi er.
Vid at du er elsket for din søgen, elsket for din væren og for alt det du hvert øjeblik skaber og manifesterer af og fra dig. Lad os vokse og erkende os sammen.
Velkommen på vejen i enheden. Jeg er månen.