Kære velkomne. Jeg hilser dig på denne vandring i natten, hvor vi vil opdage den levende, skabende stilhed. At vælge stilheden og den stille opdagelse, er at vælge det dybe feminine kærtegn fra dit indre.
Mærk med mig nattens kærtegn i dit indvendige og lad dit urolige sind hvile derved. Indånd luften, som er ren og fri for støj og mærk, hvordan den følger din puls, beroliger den og kalder på dybden i dit levende selv. Hav natten med dig, kære, i alt hvad du gør, for i natten ligger den stille feminine visdom gemt.
Du som læser dette, har måske tænkt: Hvad skal jeg gøre, hvorledes skal jeg handle, hvad skal jeg, hvad vil jeg? – men i denne nat spørger du nok: “Hvem er jeg?”
Lige nu er du den som søger stilheden, for netop at være den du er, så du kan mærke det. Så lad os sammen sige:
Jeg er den som er stille nu, den som lytter og er i stilhed. Jeg er den, som næres af nattens kalden på mit dybe nærvær. Deri kender jeg mig, som den jeg skabte. Jeg hører mig, som den der kalder og ved, at nattens stilhed er den ene halvdel af mig, som lever nært og sammen med dagens sang om skabelse.
Dette er mit budskab til dig, fra katten som vandrer i natten. Lad stilheden være din stifinder og gå på bare fødder igennem nattens oplysning, opmærksomt, ind i dagens opgaver. Gå roligt og respektfuldt, lad dine fødder sanse jorden og dens budskaber under dig. Da vil opgaverne møde dig i samme tempo.
Hav natten med dig, kære!
Jeg er katten i den stille nat – i stilheden, i dig – som du vil møde igen. Vi ses, du velkomne!
Minnaiah 