Velkommen til, kære du, som søger og tilbeder lyset. Lad os finde stilheden nu og tale om netop lyset. Lyset er det som skete, da altings oprindelse udsendte lyden:
Jeg er!
Et blændende og strålende, evigt glimt af hvert øjebliks potentiale. Tænk om du i denne stilhed udtalte ordene:
Jeg er!
Hvilket lys ville du blive? Hvilket strålende lys ville du sprede omkring dig, hvilken oplysning ville du bringe til livet hér? Hvad ville du lyse på?
Kære lysvæsen. Som jeg lyser på nattehimlen, således lyser du på jorden – på Gaia, vores søster. Hvad var hun uden dig til at lyse på hende og give hende mening.
Lyset er det vi frembringer vores egen og hinandens væren med – som jeg lyser for dig, således lyser du for mig og alle dem, som farer på himlens vej mod jorden.
For hvad var lyset uden noget eller nogen at oplyse?
Kære barn, vær! Vær lyset, og oplys dermed lyset omkring dig. Dette er din opgave nu og altid, dette har vi brug for.
Så visdommen vi lyser på i denne nat er den evige enkle sandhed om at lyset er den iboende kraft i dig. Og med denne indsigt kan du se og forbinde alt menneskeligt liv – hændelser skabt af emotioner og tanker – med himmeltjenernes hensigt, som altid var at oplyse den enhed vi er forbundet af.
Så, stræk dig til din fulde væren og sig med mig:
Jeg er!
– og lad os oplyse enheden, den samlede væren i det universelle hjerte.
Jeg er månen, nattens lysende indsigt, oplyst af solen.
Minnaiah 